Kan gulvet farves i en mørkere farve? Og er det noget, jeg selv kan gøre?

Gulve kan farves i en mørkere farve, og der er en bred vifte af farver til rådighed, så farvning af gulvet til netop dit ønske er ikke et problem.

Forvandling af lyse trægulv til mørke

De fleste danske træsorter er lyse i vedden og er derfor egnet til indfarvning med en mørkere farve. Træsorter som fyr, gran, eg, bøg og ask er alle træsorter som med fordel kan indfarves for at imiterer en eksotisk træsort. Det har været ‘in’ på møbler i træ at benytte træsorter som teak, palisander og mahogni. Især i 50’erne, 60’erne og 70’erne var disse eksotiske træsorter enorm populært. Det var ofte meget dyre og ædle træsorter som man med fordel kunne efterligne ved at indfarve en lysere træsort. Især eg, som har nogenlunde de samme åretegninger og strukturer som teak og andre, hvorfor den er særdeles velegnet til indfarvning.

Bejdse og bejdsning

Indfarvning af træ udføres bedst med en såkaldt ‘bejdse’. Bejdsning af træ giver en transparent farve hvor åretegninger og strukturer i træet stadig kan ses. Ønskes en heldækkende farve kunne trægulvet lige så godt males. Bejdse er en kemi som indeholder et farvepigment afhængig af farvetypen. Der findes en række forskellige producenter af bejdse, men det er som ofte farver beregnet til møbler. Bejdsning af trægulve kræver store mængder farve og bejdse, hvorfor der kun findes et ret begrænset antal farver.

Producenter af bejdse

I Danmark benyttes ofte bejdser fra Junckers og TripTrap. Det er bejdsetyper på oliebasis eller spritbasis samt i enkelte tilfælde på vandbasis. Til trægulve fås den bedste og mest ensartet pigmentering ved en såkaldt ‘oliebejdse’. Her findes der farver som modsvarer eksotiske og mørke træsorter som på ganske glimrende vis går ind og imiterer disse. Men det er naturligvis også muligt at indfarve gulve i rene farver fra Junckers ‘Soul collection, såsom:

  • Postkasserød
  • Græsgrøn
  • Appelsinorange
  • Himmelblå
  • Kulsort
  • Antracitgrå

Ja, det er næsten kun fantasien der sætter grænser. Sorte og antracitgrå trægulve har været den nyeste gulvtrend og gulvmode de sidste par år, hvor de større gulvproducenter og trendsættere har gjort et stort nummer ud af at promovere de helt sort og sortgrå gulvflader. Det gælder både helt nye trægulve, men i særdeles som gulvbehandling ved nyafslebne ditto. Livsstilsmagasiner og boligblade har bragt artikler omkring sort trægulve, og det er en fantastisk flot patine et trægulv med en sort bejdse får. Især når boligen har en arkitektur og møbelstil som passer til netop helt mørke trægulve.

Farvet olie til trægulve

Kontrastfyldt interiør, kunst og farver på væggene kan danne det rum og den visualitet som vil gå tabt ved netop at have en af de største flader i boligen i helt mørke farvere. I tilfælde hvor man ønsker et helt unikt gulv som er anderledes end naboens, kan man med fordel vælge et helt sort trægulv. Mørke trægulve og mørke farver har det med at skabe en dunkel stemning og gøre rummene visuelt mindre en de rent faktisk er. Lys tiltrækker lys, som man siger og derfor er det modsatte gældende når man taler mørke farver. Ved en bolig med et meget naturligt lysindfald kan det være smukt med et mørkt trægulv, og omvendt kan det være en fordel med lyse trægulve i en mørk bolig.

Bejdsning

Bejdsning af et trægulv kræver specialviden for at kunne påføre det på en håndværksmæssig korrekt måde sådan at der ikke bliver overlap eller striber i gulvet. Endvidere skal man være opmærksom på at bejdsning og efterbehandling er en langtrukken proces, idet at tørretiden er forholdsvis lang. Det er vigtig med en god udluftning så bejdsen tørrer forholdsvis hurtigt. I modsat fald kan man vente i dagesvis på at det tørrer ordentligt så en beskyttende overfladebehandling kan påføres.

Beskyttende overfladebehandling

Og netop en gulvbehandling til at beskytte overfladen er nødvendigt, idet bejdsen i sig selv ikke giver gulvet en beskyttende overflade. Det kan ske enten i form af lak eller olie, hvor olie er den mest benyttede form. Så som svar på spørgsmålet er der kun at sige, at det er muligt at indfarve et lyst trægulv i en mørkere farve. Det eneste man skal være opmærksom på er, at bejdse trænger så langt ned i træet, så det er svært at skifte mening og forvandle træegulvet tilbage til det oprindelige lyse. Derfor skal man træffe den endelige beslutning under grundig overvejelse, idet det senere kun er muligt at bejdse i mørkere farver.

Lud og hvidpigmentering

Til slut skal jeg sige, at det naturligvis kan lade sig gøre at indfarve træet i en hvid farver med ludbehandling. Her ludbehandles trægulvet hvorefter man kan give det en sæbebehandling, hvorefter det kan oliebehandles eller lakeres.

Posted in: Gulvbehandling FAQ